Momsfri leasing   Udskrifts venlig:


Cross-Border Leasing - hvad er det?

Denne momsbesparende leasingform har sin baggrund i nogle domme ved
EU-Domstolen, hvorefter det er tilladt en leasingvirksomhed med hjemsted
f.eks. i Tyskland, men uden eget forretningssted eller ansatte i Danmark, at
købe en bil i Danmark hos danske forhandlere, for derefter hos Told & Skat
at tilbagesøge bilens og det evt. ekstraudstyrs momsbeløb retur. Det samme
er gældende for momsen på servicekontrakt vedr. vedligehold og dækforbrug,
idet disse momsbeløb ikke er fradragsberettigede i Danmark i forbindelse med
hvidpladebiler. Den fratrukne moms nedsætter naturligvis
financieringsbeløbet.

Men her slutter det glade budskab ikke!
I 2003 åbnede den danske lovgivning mulighed for, at udenlandske
leasingvirksomheder, der til danske virksomheder leaser biler, kan nøjes med
at betale en forholdsmæssig del af registreringsafgiften - der som bekendt
omfatter 180%. Er leasingperioden på f. eks. 36 mdr., så betales der en
forholdsmæssig del af regisstreringsafgiften dækkende denne periode. Bilen
skal så efter kontraktsperiodens slutning udføres af Danmark eller den
resterende afgift berigtiges. Der er også den mulighed, at bilen
"importeres" igen og afgiftberigtiges som brugt bil, hvilket i nogle
situationer kan være fordelagtig.
Der vil her på en mellemklassebil ofte være en besparelse på 75-85.000 kr.,
som sammen med det ovenfor omtalte momsfradrag giver den financielle
beregningsfaktor, der igen giver en lav ydelse, når der ikke skal forrentes
så mange penge.

Som stor flådeejer har vi som regel mulighed for at forhandle os til
fornuftige rabatter hos såvel bilforhandlere som importører. Disse rabatter
beholder vi ikke selv, men lader dem komme vore kunder til gode, hvilket
nedsætter financieringsbeløbet yderligere.

Når det er kendt, hvor længe og hvor mange km kontrakten skal omfatte,
fastlægges bilens restværdi. Restværdien skal forrentes men ikke afdrages i
kontraktens løbetid. Vi er kun interesseret i at få fastlagt en så
realistisk restværdi som mulig, da vi ikke ser det som vor opgave at lave
forretning ved salg efter kontraktsophør på en for lavt ansat restværdi.
Vore kunder har altid ret, men ikke pligt, til at købe bilerne efter
kontraktsudløb.
Der udfærdiges nu en leasingkontrakt, hvor vi tilbyder en fast lav
forrentning i hele kontraktens løbetid, hvilket letter kundens budgettering.
Vi tilstræber gennemskuelighed i hele kontraktsforholdet.

Herefter fremkommer den månedlige leasingfaktura, der i henhold til
lovgivningen skal tillægges tysk moms, der pt. er 19%. Da moms i forbindelse
med drift og leasing af hvidpladebiler ikke er fradragsberettiget i Danmark,
har man herved sparet de første 6% i tillæg til den lavere
financieringspris. Den danske leaser har herefter mulighed for at søge de
19% Mwst. retur fra de tyske myndigheder, hvorved leasingkontrakten bliver
helt momsfri!!

I forbindelse med ovenstående kan vi også være behjælpelig med fremskaffelse
fra udlandet af brugte 3-års biler med lave km-tal og meget ekstraudstyr i
den dyrere prisklasse, hvorved brugerens beskatningsgrundlag oftest
halveres.

Vi er altid til rådighed med yderligere oplysninger og gerne under besøg hos
Dem, hvor vi kan gennemgå netop Deres muligheder.
 

Intercarleasing - Ørskovvvej 2 - DK-7182 Bredsten Tel. +45 75 881600 Fax. +45 75882030 E-mail: info@intercarleasing.dk